Markeder Af
Onsdagen står i høj grad i Federal Reserves tegn på de internationale pengemarkeder, da den amerikanske centralbank ved aftentide afslutter et rentemøde og giver sin seneste opdatering over pengepolitikken.

Det er første rentemøde, siden centralbankchef Janet Yellen og kompagni hævede renten til et spænd på 0,25 til 0,50 pct. i december. En ny renteforhøjelse ses dog være meget langt væk, især efter bekymringer om Kinas vækst og et nyt fald i olieprisen i starten af januar har givet uro på de finansielle markeder.

"Vi venter - som de øvrige markedsdeltagere - ingen pengepolitiske ændringer. Set i lyset af de fortsat faldende oliepriser, uroen på aktiemarkerne, og tegn på vækstnedgang i USA, vil Fed muligvis give udtryk for, at inflationen kan blive lavere end hidtil forventet. Sker det, kan det udløse rentefald, ligesom det kan svække dollaren," skriver Sydbank i en optakt onsdag morgen.

Rentemødet er dog først efter dansk lukketid, men investorerne vil muligvis bruge dagen til at placere sig op til Janet Yellens udmeldinger.

I nattens handel i Asien er renten på den tiårige amerikanske T-bond faldet en anelse til 1,99 pct.

Den tiårige danske rente sluttede tirsdag i 0,71 pct. efter et fald på 1 basispoint.

Fra nøgletalsfronten kommer der enkelte forbrugerbarometre fra Europa, som dog ikke ventes at give store udsving, mens der fra USA præsenteres tal over salget af nye boliger i december.

/ritzau/FINANS

Følg Børsen på Facebook




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fransk storbank skovler penge ind på leasingbiler

Ny direktør i Jensens Bøfhus: Problemerne motiverer mig

Her er Ryanairs skjulte valutafinte

Aktier: Dow Jones dykkede - Nasdaq i ny rekord

Mystik om cypriotisk investor i Black Swan

Tyske Flixbus vil køre for tre mio danskere

Fintech-iværksættere jagter danske banker til ny leasingplatform

Trumps svigersøn: Jeg samarbejdede ikke med Rusland

Skibsbranche efter havnekrig på Fyn: Opgavetyveri findes over hele landet