Valuta: Bank of Japan ser intet behov for nye lempelser
Foto: Scanpix
Markeder Af
Valutamarkedets klippefaste tiltro til nye pengepolitiske lempelser fra Bank of Japans side i nær fremtid led et knæk i weekenden.

Centralbankchef Haruhiko Kuroda afviste nye lempelser på World Economic Forum i Davos med en kommentar om, at "på det her tidspunkt, tror vi ikke, at den nuværende markedssituation har påvirket virksomhedernes adfærd urimeligt".

I det hele taget deler Haruhiko Kuroda ikke markedernes pessimisme omkring den globale økonomi, og centralbankchefen tror heller ikke, at Kinas økonomi vil bremse kraftigt op.

Samtidig vurderer Kuroda, at det japanske arbejdsmarked bliver strammere, og at det "moderate opsving" i Japan vil fortsætte.

Der har ellers været - og er fortsat - store forventninger til, at centralbankerne vil sparke gang i økonomien og ikke mindst inflationen gennem udpumpning af utallige mængder likvider.

Bank of Japan er i markedet udset til at følge i Den Europæiske Centralbanks fodspor, efter at ECB-topchef, Mario Draghi, i sidste uge indikerede, at ECB vil revurdere pengepolitikken - og dermed de nuværende lempelser - på det pengepolitiske møde i marts.

"Bank of Japan er bare så langt fra at ramme 2 pct.s inflationsmålet. Risikoen for nye tiltag vokser sandsynligvis, men jeg tror ikke, at det bliver i denne uge", siger valutastrateg Sean Callow fra Westpac Banking Corp i Sydney til Bloomberg Radio.

Euro koster mandag morgen 1,0810 dollar mod 1,0825 dollar fredag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 118,65 yen mod 118,40 yen fredag eftermiddag, mens der går 128,25 yen på en euro mandag morgen mod 128,15 yen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De har fået for meget: Sophie Løhde vil stoppe offentligt ansattes lønhop

Afløseren for topchefen var ikke parat: Formand måtte vente ti måneder på gearskift

USA: Apple køber app til sang-identifikation

"Tesla er en af de mest overdådigt overvurderede teknologivirksomheder"

Med i 19 selskaber på 16 måneder: Finansmand på powershopping

Dansk legetøjsfirma vokser til 40 lande: "Det stopper ikke her"

Macron driller Trump: Trækker klimaforskere fra USA til Frankrig med millioner til forskning

Indisk it-gigant køber sig ind i dansk fusion

TK Development i gigantisk nedskrivning - direktør stopper