Markeder Af
De danske statsrenter kravlede opad fredag formiddag, hvor der også var forrygende stemning omkring aktierne herhjemme.

Det fik investorerne til at vende de mere sikre investeringsalternativer i form af statspapirerne ryggen og i stedet kanalisere penge over i aktierne. Derfor faldt kurserne, mens renterne steg.

For den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme steg renten med 2 basispoint til 0,74 pct., og nogenlunde tilsvarende var billedet blandt de fleste andre europæiske obligationer. I Grækenland og Portugal faldt renterne.

Torsdagens udtalelser fra Mario Draghi, der er chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), var fortsat med til at skabe mere tryghed hos investorerne, der har haft en særdeles volatil start på det nye år.

Mario Draghi var på pressemødet efter torsdagens rentemøde i ECB ikke afvisende over for, at centralbanken kan stå klar med flere lempelser til den europæiske økonomi ved næste rentemøde i marts, hvis der bliver behov for det.

Det har også bredt sig til oliemarkedet, hvor priserne fredag bragede opad og sikrede mere momentum for aktierne.

Fra nøgletalsfronten var fredagens fokus centreret omkring statistikken for salg af eksisterende boliger i USA i december.

Det viste sig stærkt positivt med et salg på 5,46 mio. boliger i julemåneden mod ventet 5,20 mio. blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Allerede først på formiddagen blev der dog også serveret PMI-tal fra eurozonen, og selv om tallene umiddelbart skuffede i forhold til økonomernes forventninger, hæfter Danske Bank sig ved, at der dog fortsat er pæn fremgang.

"Det ser ud til, at væksten i Europa fortsætter i samme moderate tempo som hidtil. Selv om væksten er moderat, skal man dog huske på, at den strukturelle vækst er mindre nu end tidligere, så selv om væksten ikke er høj, så er den høj nok til at skabe øget beskæftigelse og lavere ledighed i Europa," lyder det Mikael Olai Milhøj, der er analytiker hos Danske Bank, i en kommentar til tallene.

Det samlede indkøbschefindeks for eurozonen faldt til 53,5 i januar fra 54,3 måneden før. Økonomerne havde ventet en indeksværdi på 54,1. For servicesektoren faldt PMI'en til 53,6 fra indeks 54,2 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et fald til indeksværdi på 54,2.

Produktionssektorens indeks faldt til 52,3 fra 53,2. Her havde økonomerne ventet et mindre fald til 53,0.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sygemeldte skal i job hurtigst muligt

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Her er de bedste aktier når krisen kommer

USA. Lego-konkurrenten Mattel fik trykket aktiekursen

Ugen der kommer: Lander 900 EU-arbejdspladser i København?

Merkel: "Dette valg er ikke afgjort"

Helle Ib: Søren Pape vokser ikke ind i himlen

Målet er 1 mia. kr.: Dansk familieejet storproducent af Wegner-møbler køber op igen

Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen har diskuteret dokumentation gennem længere tid

Åbning af Aarhus Letbane aflyst: Sikkerhed ikke i orden

Kendt advokat går solo efter 23 år