Markeder Af
Når handlen med obligationer bliver sat i gang fredag, kan det meget vel være med en toneangivende rente, der skal et hak op.

I hvert fald hvis den tiårige danske rente følger den tilsvarende amerikanske, der handles i 2,04 pct. i Tokyo mod 1,98 pct. ved dansk lukketid torsdag.

Det er fortsat udtalelser fra chefen for Den Europæiske Centralbankchef, Mario Draghi, der præger handlen. Torsdag sagde han, at indskudsrenten vil forblive på det nuværende niveau på minus 0,30 pct. - eller lavere - "i nogen tid".

Det fik aktiemarkederne til at ende i plus torsdag, og de asiatiske markeder ligger fredag morgen over en bred kam med grønne tal. Det samme gælder futures. Den gode stemning har også bredt sig til det trængte oliemarked, hvor prisen på en tønde nordsøolie er steget 5 pct. til 30,71 dollar. Dermed har investorer god mulighed for at finde afkast på mere risikable aktiver, og behøver ikke at søge i ly på obligationsmarkedet.

"Vi forventer, at aktiekursstigninger i dag vil trække renterne en spids op, men i det store hele bør de nu være forankrede på et lavt niveau," lyder det fra seniorstrateg Tine Choi fra Nordea.

Herhjemme faldt den toneangivende tiårige statsobligation torsdag til 0,72 pct. Det var 2 basispoint lavere end onsdagens slutniveau og åbningsrenten torsdag morgen.

Det skete efter pressemødet i ECB, hvor Draghi også sagde, at det kan blive nødvendigt for centralbanken at revurdere pengepolitikken, når der foreligger nye data i form af en ny ECB-prognose, i forbindelse med det næste rentemøde til marts. Den prognose vil også for første gang dække udsigterne for 2018.

På nøgletalsfronten vil der fredag eftermiddag være fokus på salget af eksisterende boliger i USA for december, hvor analytikerne ifølge Bloomberg venter en stigning.

Forinden vil en række PMI-indeks indikere optimismen hos indkøbschefer i blandt andet Tyskland og hele eurozonen. Her venter analytikerne vigende optimisme.

"Overrasker de europæiske til den stærke side, vil det være understøttende for aktier. Kommer det ind lavere end forventet, vil effekten være begrænset i negativ retning, da det blot vil blive set som en bekræftelse på, at mere lempelse er på," lyder vurderingen fra Tine Choi.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea udvider bitcoin-forbud til alle 31.000 ansatte

Rørbye Rønn: "Selv hvis du fjernede alt administration i DR, ville det ikke række ret langt"

Analyse: Torben Jensens desperate salgstale

Teknisk analyse: Hold dig fra Ripple og vær varsom med Bitcoin

Aktie-status: Bavarian Nordic topper i rødt C25

Ny ferielov æder over en tredjedel af Løkkes arbejdsudbud

Debat: Er børsnotering for dyrt, så gør det selv

Realkredit Danmark kan se enden på de negative boligrenter

Skulderklap sender Zealand Pharma til vejrs - potentialet i vores produkter er stort, siger direktøren