Aktier: Draghi-hint om lempelser giver store plusser i Tokyo
Foto: Scanpix
Markeder Af
De asiatiske aktiemarkeder er stærkt på vej nordover fredag morgen, hvor også det kinesiske fastland er kommet med på den positive bølge efter en sur morgen.

Baggrunden for de massive kursstigninger er kommentarer fra Den Europæiske Centralbanks topchef Mario Draghi, som torsdag indikerede, at ECB vil øge de kvantitative lempelser gennem en revurdering af pengepolitikken på det pengepolitiske møde i marts.

"Yderligere forhåbninger til pengepolitisk koordinering blandt de store centralbanker støtter markedet. Vi kommer nok stadig til at se en del volatilitet, men det vil generelt være i stigende markeder", vurderer markedsstrateg Juichi Wako fra Nomura Holdings i Tokyo til Bloomberg News.

Det toneangivende Nikkei 225-aktieindeks drøner til vejrs med 5,5 pct., mens det bredere Topix-indeks følger trop med en stigning på 5,2 pct.

I Hongkong følger investorerne pænt med og Hang Seng-indeks handles med plus på 2,5 pct., mens fastlandsbørserne i Shanghai og Shenzen har vendt tidlige fald i kølvandet af interventionskommentarer fra officielt hold.

"Kinas vicepræsident har meddelt, at Beijing vil blive ved med at intervenere i aktiemarkedet for at dæmme op for volatiliteten, hvilket kan tolkes som, at "Landsholdet" (de store statsfonde, red.) vil opretholde deres tilstedeværelse, og støtte aktiekurserne", siger strateg Bernard Aw, fra IG Asia i Singapore til Bloomberg News.

Shanghai Composites stiger 0,8 pct., mens CSI 300-indekset ligger til et plus på 0,7 pct.

Blandt de andre markeder er der plus i det sydkoreanske Kospi-indeks på 1,9 pct., mens Taiwan Taiex øger 1,2 pct., og Singapores Straits Times-indeks handles 1,4 pct. højere.

LÆS OGSÅ: "Valuta: Dollar styrket efter ECB har lagt dæmper på markedsuro"

LÆS OGSÅ: "Råvarer: Olierekyl trods fortsat stigende lagre"

De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,7-0,9 pct.



Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +5,5
Topix +5,2
Hongkongs Hang Seng +2,5
China Shanghai Composite +0,8
China CSI 300 +0,7
Taiwan Taiex +1,2
Sydkoreas Kospi +1,9
Indiens BSE Sensex +1,7
Singapores STI +1,4
Sydney ASX 200 +1,1


Indeksværdi klokken 06.40.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisks nye insulin har tabt pusten i USA

Nu kan du leje hotelværelser på minutbasis – og det er slet ikke så lummert som det lyder

Tag på rundtur og udlej dit sommerhus i cyberspace

Martin Thorborg følte sig ydmyget i skolen: "Det var helt ad helvede til"

Kunstnerens vilde og iscenesatte New York-hule

Nicole Kidman er dronningen af Cannes

Dansk virksomhed laver naziskrot til ferieslot

G7-møde: Trump bøjer af på protektionisme

To personer sigtet for groft bedrageri med udbytteskat