Søg
Bliv kunde

Markeder Af
Kraftige slag med Den Europæiske Centralbanks duevinger gav torsdag eftermiddag et sus af rentefald over de europæiske obligationsmarkeder.

For den danske toneangivende tiårige statsobligation blev der tale om et rentefald til 0,72 pct. eller 2 basispoint lavere end onsdagens slutniveau og åbningsrenten torsdag morgen.

 På sit pressemøde efter rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, udtalte bankens chef, Mario Draghi, at indskudsrenten vil forblive på det nuværende niveau på minus 0,30 pct. - eller være lavere - "i nogen tid".

Han sagde også, at det kan blive nødvendigt for ECB at revurdere pengepolitikken, når der foreligger nye data i form af en ny ECB-prognose, i forbindelse med det næste rentemøde til marts. Den prognose vil også for første gang dække udsigterne for 2018.

Det er den lave inflation, der gør, at en revurdering kan blive nødvendig, sagde Mario Draghi.

Udtalelserne gav markedet anledning til klare forventninger om yderligere pengepolitiske stimuli fra ECB til marts, og både aktie- og obligationskurserne reagerede positivt på de milde udsigter.

 Ude i Europa faldt renten i Frankrig og Tyskland med 2-4 basispoint, mens reaktionen var mere markant i det sydlige Europa med rentefald i Italien og Spanien på henholdsvis 10 og 7 basispoint.

I ly af ECB-udtalelserne kom der tal for nytilmeldte ledige i USA i sidste uge. 293.000 amerikanere meldte sig ledige, og det var en skuffelse i forhold til estimatet fra Bloomberg News om 278.000 nytilmeldte ledige.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Chr. Hansen Holding 0,63 +2,50 397,20
William Demant Holding -0,22 -0,30 138,20
Novo Nordisk B -0,30 -0,90 295,90
Coloplast B -0,39 -2,00 512,50
Novozymes B -0,41 -1,20 291,80
GN Store Nord -0,60 -0,90 149,80
Pandora -0,63 -5,00 795,00
Carlsberg B -0,63 -4,00 628,00
Genmab -0,79 -9,00 1134,00
ISS -0,88 -2,40 271,50
Vestas Wind Systems -0,91 -5,00 546,50
H. Lundbeck -0,91 -2,10 228,00
Jyske Bank -1,12 -3,50 308,00
FLSmidth & Co -1,21 -3,10 253,40
Danske Bank -1,30 -2,50 189,30
TDC -1,36 -0,54 39,26
DSV -1,55 -5,10 324,60
A.P. Møller - Mærsk A -1,96 -185,00 9235,00
Nordea Bank -2,11 -1,40 64,80
A.P. Møller - Mærsk B -2,43 -240,00 9640,00

Seneste Penge