Aktier: Indledende optimisme forduftede i USA
Foto: Scanpix
Markeder Af
De amerikanske aktiemarkeder åbnede torsdagens handel i forsigtig optimisme som hurtigt blev vendt til nye fald i de tre toneangivende indeks.

Det brede S&P 500-indeks ligger kort efter handelsstart 0,3 pct. lavere, mens Dow Jones-indekset falder 0,1 pct. for de tungeste aktier under et. Teknologiindekset Nasdaq mister 0,5 pct.

 Dermed ser det ikke ud til, at de amerikanske aktiehandlere tager lidt revanche efter onsdagens indeksfald, som for S&P 500-indeksets vedkommende blev på 1,2 pct. til det lavest niveau i 21 måneder, efter at indekset i løbet af onsdagen var faldet mere end 3 pct.

Muligheden for yderligere stimulus fra Den Europæiske Centralbank, ECB, til den europæiske økonomi, bidrog indledningsvist til den gode stemning, der også manifesterede sig i europæiske aktiehandel. Men efterfølgende satte indeksen kurs mod fald.

På sit pressemøde efter rentemødet torsdag eftermiddag lovede ECB-chefen, Mario Draghi, en revurdering af pengepolitikken i marts, og han forudså, at renten forbliver på sit nuværende niveau eller lavere i et forsøg på at trække inflationen op til ECB's målsætning trods faldende oliepriser og svingende kinesisk økonomi.

 Selskabsspecifikt byder torsdagen på regnskaber for American Express og kaffekæden Starbucks. Tallene kommer efter børstid, men i den indledende handel ligger de to aktier henholdsvis 0,1 pct. og 1,9 pct. højere.

Forsikringsselskabet Travelers fremlagde regnskab inden børsåbningen. Driftsresultatet per aktie landede på 2,90 dollar mod ventet 2,66 dollar ifølge Bloomberg News. I de første handler falder aktien alligevel 0,3 pct.

Også teleselskabet Verizon har oplyst et positivt overraskende regnskab med en indtjening på 89 cent per aktie mod forventninger om en indtjening på 88 cent per aktie. Kursen stiger 0,9 pct. i kort efter åbningen.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En syg historie

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Filmelskere, klar, parat, start

"Forlagene havde travlt med at spå mig en tidlig død"

Tysk valg: Det skal du holde øje med søndag

Dansk robotdirektør: Vi ønsker ingen ændringer i Tyskland

Løkke til Konservative: Vi har lagt skænderierne bag os

Den bedste af 72 blindsmagte rødvine

Kapitalfonden EQT: Jysk flykomet kan børsnoteres

6 bud på fremtidens biler i Frankfurt