Markeder Af
Yen er på retræte torsdag morgen, efter at de seneste dages tumult på de asiatiske aktiemarkeder er aftaget og afløst af lidt fredeligere handel.

Dermed er flugten mod den - i investorernes øjne - sikre yen stoppet i alt fald for en kort tid.

Kapitalflugten har givet anledning til kommentarer fra japanske embedsmænd om, at regeringen holder nøje øje med udviklingen i valutamarkederne.

"Dollaren bør styrkes en smule over for yen over de kommende dage op til næste uges pengepolitiske møde i Bank of Japan. Det er afgørende, at den globale risikoappetit synes at have stabiliseret sig i det mindst på kort sigt, da de fleste af de forventede dårlige nyheder nu er af vejen. Det er en nødvendig betingelse for, at dollar styrkes over for yen", vurderer valutastrateg Gareth Berry fra Macquarie Bank i Singapore over for Bloomberg News.

Samtidig vurderer den japanske premierminister, Shinzo Abe, ifølge Wall Street Journal, at betingelser for yderligere lempelser er på plads efter det globale aktiemarkeds skred og den seneste styrkelse af yen.

"Wall Street Journal historien synes at have øget rekylet i dollar-yen, som begyndte, da aktiemarkeds-stemningen begyndte at forbedres i afslutningsfasen i New Yorks handel. Nye monetære lempelser i næste uge er fortsat usandsynlige, men dollar-yen synes at stå foran større volatilitet op til den beslutning tages", siger valutastrateg Sean Callow fra Westpac Banking Corp i Sydney til Bloomberg News.

Bank of Japan holder pengepolitisk møde 29. januar.

Allerede i dag, torsdag, er der monetært møde i Den Europæiske Centralbank. Centralbankchef Mario Draghi ventes her at gentage, at ECB er klar til at handle, hvis det bliver nødvendigt, men at egentlige tiltag ikke er foruddiskonteret.

Euro koster torsdag morgen 1,0890 dollar mod 1,0900 dollar onsdag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 117,05 yen mod 116,20 yen onsdag eftermiddag, mens der går 127,45 yen på en euro torsdag morgen mod 126,65 yen onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sunde medarbejdere kræver aktiv indsats

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Bagmandspolitiet om Monjasa: En besynderlig sag

Erik Damgaard går på børsen: Vi troede det ikke ville lykkedes

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne

Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Teknisk analyse: Store kursmæk venter Mærsk og Vestas

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Tysk præsident: Tiden er ikke moden til nyvalg

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur