Søg
Bliv kunde

Markeder Af
Der er fra åbningen onsdag på det danske aktiemarked fald i samtlige aktier i C20 Cap-indekset. Novozymes ligger for anden dag i træk helt i bunden af indekset, mens der blandt sidepapirerne er positivt spot på NKT efter skriverier om et muligt forestående salg af selskabets kabeldivision.

Den negative stemning fra de asiatiske børser har fra åbningen onsdag forplantet sig til Europa, hvor de store indeks i London, Paris og Frankfurt falder et par procent, mens det danske C20 Cap herhjemme ligger 2,6 pct. lavere i 930,17 efter godt 20 minutters handel.

Skuffende tal for udenlandske investeringer i Kina samt et nyt fald i oliepriserne er nogle af de forhold, der har fået investorerne til at trække penge ud af markedet. I Kina faldt de direkte udenlandske investeringer med 5,8 pct. i december, og det var en negativ overraskelse for økonomerne, der havde regnet med en stigning på 3,1 pct. ifølge Bloomberg.

På oliemarkedet roder priserne rundt i det laveste niveau i 12 år efter et fald i prisen på en tønde Nordsøolie, Brent, onsdag på 2,0 pct. til 28,16 dollar. Herhjemme havde C20 Cap tirsdag ellers årets bedste dag med en stigning på 1,4 pct. - blandt andet efter at kinesiske væksttal viste sig bedre frygtet.

- Just som bedre end frygtede Kina tal og stigende aktiekurser i Europa havde potentialet til markere kulminationen på årets historisk dårlige aktiestart, og at der var bedre tider forude, driller nye olieprisfald igen. Nervøsiteten vil ikke slippe sit tag og investorerne reagerer fortsat meget nervøst og ikke mindst kortsigtet, skriver investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i en kommentar.

Der er fortsat fokus på Novozymes, som tirsdag faldt 8,5 pct. til 268,50 kr. efter et regnskab, der blandt andet indeholdt en nedjustering af selskabets langsigtede vækstmål. Goldman Sachs har efter tirsdagens nedtur hævet anbefalingen af aktien til "neutral" fra "sælg". Alligevel ligger aktien i bunden af C20 med et fald på 4,3 pct. til 256,90 kr.

Genmab falder desuden 2,3 pct. til 820 kr. trods meddelelsen om, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt kræftmidlet Arzerra til forlænget behandling af tilbagevendende kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Der er tale om en udvidet godkendelse, da midlet tidligere er blevet godkendt til ubehandlet og refraktær CLL. Tirsdag steg Genmab-aktien 4,7 pct.

Trods offentliggørelsen af en kontrakt på optimering af cementfabrikker for en irsk kunde falder FLSmidth endvidere 1,5 pct. til 214,70 kr.

Uden for C20 stiger NKT derimod 5,4 pct. til 346,90 kr. Selskabet har ifølge erhvervsmediet Finans hyret storbanken JPMorgan med henblik på at undersøge mulighederne for at salg af kableforretningen, NKT Cables, som af iagttagere ved flere lejligheder er blevet nævnt som salgskandidat.

Der er analysenyt om Danske Bank, der af Goldman Sachs har fået hævet kursmålet med 10 kr. til 225 kr., men det kan ikke forhindre et fald i aktien på 2,7 pct. til 170,90 kr. I samme boldgade har G4S, der falder 3,1 pct. til 20,60 kr., fået sænket kursmålet hos finanshuset RBC til 18,32 kr. fra 20,89 kr.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
DSV 2,10 +6,80 330,00
Novozymes B 1,07 +3,10 291,50
ISS 0,73 +2,00 275,10
Chr. Hansen Holding 0,51 +2,00 394,00
Danske Bank 0,31 +0,60 193,40
Jyske Bank 0,23 +0,70 309,00
Genmab 0,18 +2,00 1130,00
A.P. Møller - Mærsk B 0,10 +10,00 9720,00
A.P. Møller - Mærsk A 0,00 +0,00 9300,00
Coloplast B 0,00 +0,00 514,00
Vestas Wind Systems -0,09 -0,50 545,50
GN Store Nord -0,21 -0,30 142,60
FLSmidth & Co -0,24 -0,60 249,20
William Demant Holding -0,29 -0,40 135,30
Pandora -0,50 -4,00 801,00
Nordea Bank -0,69 -0,45 65,20
Carlsberg B -0,71 -4,50 632,00
H. Lundbeck -1,05 -2,30 217,10
TDC -1,42 -0,56 38,98
Novo Nordisk B -1,64 -4,60 275,40

Seneste Penge