Opdateret kl. 09.32 - Novozymes-aktien får læsterlige klø fra aktiemarkedets åbning tirsdag morgen.

 Aktien styrtdykker over 7 pct. fra start efter et regnskab før markedsåbning, hvor enzymproducenten var nødt til at nedjustere forventningerne til de kommende års vækst.

Faldet var forventet af flere analytikere, da årsregnskabet for 2015 bar præg af vigende markedsandele, opbremsning i salgsvæksten og hårde konkurrencevilkår.

Det er især den organiske salgsvækst, der har skuffet markedet. Stærke valutaeffekter fra blandt andet det sidste års styrkede dollar har holdt hånden under omsætningen og indtjeningen i danske kroner.

 Ikke desto mindre var der i Bioenergi-divisionen en negativ organiske salgsvækst på 5 pct. i 2015 og på hele 15 pct. i sidste kvartal.

På koncernniveau var den organiske salgsvækst på 4 pct. for 2014, mens valutaeffekterne gav et rygstød og skubbede væksten op på 12 pct., opgjort i danske kroner, viser regnskabet.

Koncernen varsler desuden et nyt aktietilbagekøbsprogram på 2 mia. kr. i årsregnskabet, men det er altså ikke nok til at holde investorernes humør oppe.

Med tirsdagens fald er Novozymes' markedsværdi faldet med cirka 17 mia. kr. siden årsskiftet - heraf er godt 7 mia. kr. forårsaget af dagens kurstæsk.

 Novozymes-aktien er den eneste, der ligger i negativt terræn umiddelbart efter markedsåbning: C20 Cap-indekset lægger sig lunt i svinget med en stigning på lige godt 1 pct. med Vestas forrest i feltet med en stigning på 3,8 pct.

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordjysk smedefirma vinder kæmpeordre: Postkasser til Canada

USA: "Tesla kan blive det næste Amazon"-kommentar sender aktien op

Presset May inden valg: Kaos eller mig

Helle Ib: Læg mærke til dette årstal i 2025-planen

Aktier: Svindelundersøgelse og milliardopkøb i Europa

Sportsstjerners fitnessfirma får livsvigtige penge

Antiterrorchef: Vi har fat i Manchester-bombers netværk

Milliardæren Anders Holch får milliontab på sit landbrug - igen

Debat: Her er Danmarks dygtigste nationaløkonomer