Markeder Af
Der var langt mellem de positive aktier i mandagens sure aktiemarked, men en brandvarm anbefaling og et løftet kursmål fik alligevel aktierne i smykkeselskabet Pandora til at skinne klart og tydeligt. Kun fem aktier i C20 og omkring 25 aktier på hele børsen steg mandag.

"Generelt afventer markedet morgenens tal fra Kina, hvis økonomi er i fokus og sammen med olieprisfaldet hovedforklaringen på den sure start, som aktiemarkederne har fået i år," siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans. Specifikt for mandag er det amerikanske marked lukket for at fejre Martin Luther King-Day.

Kina leverer inden åbningen i Europa tirsdag BNP-tal for fjerde kvartal samt nyt om industriproduktion og detailsalg i december.

"Jeg tør ikke tænke på, hvad der sker, hvis de skuffer," sig Ole Kjær Jensen.

På kort og længere sigt er han dog fortsat fortrøstningsfuld.

"Jeg tror, at den danske regnskabssæson bliver fornuftig og venter også fortsat, at aktierne slutter året højere," siger han, men erkender, at det ikke bliver med en stigning som sidste år, da C20 steg små 30 pct. og var et af de bedste aktiemarkeder i verden.

Mandag lukkede det danske eliteindeks, C20 Cap, med et fald på 0,1 pct. i indeks 942,53. Fredagens fald på 3,6 pct. udbyggedes dermed. Indekset er faldet ni ud af de første 11 handelsdage i år.

Smykkeselskabet Pandora var mandag den mest stigende blandt den lille håndfuld C20'ere, der steg. Aktien steg 3,4 pct. til 857 kr. JP Morgan havde løftet kursmålet med 130 kr. til 1130 kr. og anbefalingen lyder fortsat "overvægt".

"Det er nok til at give den fart trods dagens negative marked," vurderer Ole Kjær Jensen.

Finanshuset indikerer med mandagens kursmål et potentiale på små 40 pct. i aktien.

 Novozymes steg 0,4 pct. til 293,50 kr. før selskabet leverer årsregnskab tirsdag morgen.

"Der er sikkert nogle, der lige positionerer sig op til regnskabet," vurderer Sydbank-direktøren.

Enzymselskabet kan få vanskeligt ved at nå sine egne langsigtede finansielle mål. Sydbank ser en mulighed for, at selskabet nedjusterer dem i forbindelse med årsregnskabet.

"Vi venter, at Novozymes vil præsentere en prognose for 2016, som indikerer en organisk omsætningsvækst omkring 7 pct. og vækst i det primære driftsresultat på omkring 10 pct. Salgsvæksten i 2016 bliver dermed lavere end den langsigtede finansielle målsætning om en gennemsnitlig årlig organisk salgsvækst på 8-10 pct. i perioden 2015-2020," lyder det fra Sydbanks Novozymes-analytiker, Morten Imsgaard, op til regnskabet.

 Vindmølleproducenten Vestas endte også i plus med en stigning på 1,8 pct. i 416,30 kr. blandt andet efter weekendens melding om, at selskabet har fået forlænget en amerikansk serviceaftale til fire vindparker i Californien på 570 MW med 15 år.

"Stigningen er også en reaktion på det voldsomme fald, som aktien oplevede fredag," vurderer Ole Kjær Jensen. Fredag faldt Vestas 7,6 pct.

Trods en fortsat lav oliepris holder Mærsk-aktierne sig lige omkring nulpunktet. Mærsk B lukkede med et plus på 0,1 pct. i 7770 kr. A-aktien faldt 0,2 pct. Ved markedets lukketid lå prisen for en Brent-oliefuture i 29,08 dollar - 0,5 pct. højere end fredag, da den faldt mere end 6 pct.

Uden for C20 faldt Parken 5,6 pct. til 50,50 kr., efter at selskabets fodboldklub, FC København, oplyste, at Daniel Amartey var solgt til Leicester City FC. Salget ventes at påvirke resultatet før skat i 2016 med 34 mio. kr. i positiv retning, skrev selskabet.

Rederiet D/S Norden faldt 4,3 pct. til 89,40 kr. Selskabet oplyste, at man har solgt et Capesize-skib og samtidig købt et Supramax-skib. Salget af Capesize-skibet medfører, at rederiet nedjusterer sine forventninger til 2015's EBIT-resultat inklusive skibsavancer til 43–63 mio. dollar mod tidligere 58–78 mio. dollar.

I de lidt mørkere og mere stille afkroge af fondsbørsen gemte en af sidste uges tabere sig.

Dantherm var således fredag i noget af et stormvejr og lukkede 58 pct. lavere, og blæsevejret fortsatte mandag, hvor aktien faldt 23 pct. til 2,94 kr.

Dantherm annoncerede fredag salget af forretningssegmentet HVAC samt EMEA-delen af Telecom. Selskabet fortalte samtidig, at det vil sælge sine øvrige aktiviteter, men at det kun i bedste fald ventes at give et provenu, der overstiger selskabets rentebærende gæld.

Salget skete under pres fra selskabets kreditorer, der ønskede ny kapital til at få bugt med den rentebærende gæld efter svigtende resultater i Telecom, lød det fra Dantherm.

 Investeringsselskabet Deltaq, der investerer i mindre og mellemstore virksomheder, er på vej til at blive afnoteret fra fondsbørsen i København. Det fremgik af en indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen i Deltaq samtidig foreslår at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 12,3 mio. kr. 89,3 pct. af aktionærerne bakker op om beslutningen og har samtidig forpligtet sig til ikke at deltage i aktietilbagekøbsprogrammet og at tvangsindløse de resterende aktier efter afnoteringen. Der er også afgivet købstilbud på 32 kr. per aktie.

Deltaq lukkede mandag i 32,50 kr.

Djurslands Banks nuværende administrerende direktør, Ole Bak, har meddelt bestyrelsen, at han ønsker at blive pensioneret fra banken med udgangen af april. Djurslands Bank faldt 3,3 pct. til 232 kr.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Jyske Bank 2,07 +6,50 320,40
Nordea Bank 1,93 +1,20 63,30
Pandora A/S 1,27 +10,50 840,00
Vestas Wind Systems 1,18 +6,50 557,00
H. Lundbeck 0,99 +2,70 274,30
Genmab 0,92 +10,00 1095,00
Novo Nordisk B 0,89 +2,80 316,00
Danske Bank 0,89 +1,70 192,40
Carlsberg B 0,80 +5,00 631,00
GN Store Nord 0,35 +0,50 143,50
Novozymes B 0,24 +0,70 288,30
A.P. Møller - Mærsk B 0,15 +15,00 10000,00
DSV 0,03 +0,10 330,10
ISS 0,00 +0,00 269,50
William Demant Holding -0,07 -0,10 137,20
A.P. Møller - Mærsk A -0,21 -20,00 9600,00
TDC -0,44 -0,16 36,62
Coloplast B -0,59 -3,00 505,00
Chr. Hansen Holding -0,66 -2,70 406,60
FLSmidth & Co -1,47 -3,70 247,30

Seneste Penge