Markeder Af
Pilen peger lidt op for de danske obligationsrenter tirsdag morgen at dømme efter udviklingen i de amerikanske renter. Retningen er dog svær at spå om, da den fortsatte uro på oliemarkedet, hvor en tønde Brent-olie handles til lige over 31 dollar, trækker i den modsatte retning.

Olieprisfaldet har således tidligere sendt stemningen i bund på aktiemarkederne, og har fået investorerne til at søge over i obligationsmarkedet i stedet med faldende renter til følge. Tirsdag morgen ligger den tiårige amerikanske rente dog i 2,16 pct., hvilket er en stigning på 1 basispoint i forhold til niveauet ved dansk børslukketid mandag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg mandag med 3 basispoint til 0,87 pct., og nogenlunde samme udvikling gjorde sig gældende flere steder i Nordeuropa.

Mandagen bød ikke på nævneværdige økonomiske data, så obligationshandlerne måtte læne sig op ad de øvrige finansielle markeder, hvor aktierne stabiliserede sig efter sidste uges fald.

Det er også tilfældet tirsdag i Kina, hvor myndighederne tilsyneladende har haft held til at holde en hånd under aktiemarkedet, der ligger 0,5-1 pct. højere. Derimod falder det japanske aktiemarked tungt med 2,8 pct. målt på det toneangivende Nikkei 225-indeks.

Tirsdagens nøgletalskalender er relativt tom.

Federal Reserves viceformand Stanley Fischer taler kl. 11.30 i Paris, og i aften efter dansk børslukketid kommer også Jeffrey Lacker, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Richmond, med nye indspark til finansmarkederne.

Mandag var chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Dallas, Robert Kaplan, på talerstolen og meldingen herfra var, at fire amerikanske renteforhøjelser i år langt fra en selvfølge.

"Det er en usædvanlig start på året," lød det fra Robert Kaplan, der vil vente og se for at vurdere, hvordan den kinesiske afmatning vil påvirke den amerikanske økonomi.

Samtidig pointerede han, at der sandsynligvis ikke vil være nok økonomiske data, før centralbankens pengepolitiske komité, Federal Open Market Commitee, næste gang holder pengepolitisk møde i slutningen af ​​januar, til at retfærdiggøre en forhøjelse af renterne.



/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo-selskab blæser til angreb på Coloplast

"Karakterer er en adgangsbillet - derefter betyder de ingenting"

0-100 på 3,9 sek. i en stationcar?!

Pensionskæmpe: "Jeg har svært ved at se en ny finanskrise i horisonten"

Første test: Audi SQ5 cruiser ubesværet med 200 km/t

Analytiker: Jyske Bank vil skrue ekstra op for udbytte i 2017

Regeringen vil afskaffe skat på fri telefon

Så godt at man ønsker sig et ekstranummer

Trump om færdig chefstrateg: Han vil gøre det godt på Breitbart