Markeder Af
Oliemarkedet fortsætter med at vende snuden nedad tirsdag morgen, efter at markedet sluttede på det laveste niveau i 12 år i New York mandag aften.

Bekymringer om den kinesiske økonomi holder investorerne fast i en negativ spiral, og med udsigt til stigende amerikanske lagre og øget olieeksport fra Iran, så snart de internationale sanktioner, der har blokerer olieeksporten, løftes, synes der ingen vej uden om endnu lavere priser.

"Når der er et forsyningsoverhæng, kommer der til at være et fortsat nedadgående pres på priserne. Investorerne kan se frem til et par vanskelige måneder for oliepriserne, især da Iran er indstillet til at sætte skub i eksporten. Vi kommer sandsynligvis til at se produktionsnedskæringer på grund af priserne, men det kan tage nogle måneder, før det slår igennem", siger chefanalytiker Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

De amerikanske lagre ventes at vise en stigning på 2 million tønder i sidste uge, når rapporten fra Energy Information Administration lander onsdag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 31,20 dollar mod 32,00 dollar mandag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig til 30,95 dollar mod 31,95 dollar ved 17-tiden mandag eftermiddag.

På guldmarkedet er investorerne ved at tilpasse sig lidt mere risiko-lyst i de finansielle markeder. Det betyder let faldende priser på de ædle metaller.

"Investorerne er nok bare træt af det konstante bombardement med ikke særligt gode nyheder. De kinesiske markeder er lidt mere stabile, og fra den geopolitiske side, har der ikke været noget, som vi ikke allerede ved", siger analytiker David Lennox fra Fat Profeter i Sydney til Bloomberg News.

En troy ounce guld koster tirsdag morgen 1095 dollar mod 1102 dollar mandag eftermiddag.

Blandt industrimetallerne er der frygt for nye prisfald på grund af vigende efterspørgsel.

Den britiske storbank Barclays ser faldende sandsynlighed for et prisopsving i andet halvår i år på grund af de seneste økonomiske data fra de kinesiske myndigheder.

Tirsdag morgen koster et ton kobber 4341 dollar mod 4345 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Højt Spil: Aktiepotentiale i norsk sukkerpolitik

TDC danner ny stor forretningsenhed med 500 ansatte: Skal styrke digital transformation

Realkredit Danmark kan se enden på de negative boligrenter

Skulderklap sender Zealand Pharma til vejrs - potentialet i vores produkter er stort, siger direktøren

Jobfest tæt på historisk rekord: "Jeg lægger hovedet på blokken"

Advokat om beskatning af bitcoin: Kan ende med strafansvar

Tryg angriber sig selv med sats på nyt selskab: "Vi vil udfordre og kannibalisere os selv"

Livevideo: Regeringen klar med en vækstplan for det maritime Danmark

Thomas Bernt: Er Trump mand for at ødelægge den gode stemning i Davos?