Markeder Af
De internationale valutamarkeder fortsætter sidste uges nervøse handel mandag morgen, hvor de mange nytårsferierende markedsdeltagere er vendt tilbage.

Markedet er dog ikke helt i fuldt sving, da Tokyo er lukket for en national helligdag.

Ringe økonomiske data fra Kina har givet anledning til øget frygt for hele den globale økonomiske vækst, og især de mange nye markeder har mærket de nervøse trækninger hos investorerne. Det har givet sig udslag i reducerede aktiemarkeder, faldende valutakurser og en generel flugt mod de traditionelt sikre steder at placere likviditeten under urolige scenarier.

"Risikoappetitten er temmelig svagt i øjeblikket på grund af alt det, der foregår i Kina og på grund af de faldende aktiemarkeder. Dette ser ud til at blive et rigtig uroligt år, og den slags miljø vil være understøttende for yen", vurderer valutastrateg Jason Wong fra Bank of New Zealand over for Bloomberg News.

Især japanske yen har mærket en solid valutaindstrømning, og yen ramte det stærkeste niveau i et år i den tidlige handel mandag med 116,70 yen per dollar, inden markedet satte gang i en gevinsthjemtagning, og kursen vendte tilbage over 117 yen per dollar.

Også den fælleseuropæiske euro har fået medvind af de nervøse markeder, mens de mange forudsigelser om en styrkelse af den amerikanske dollar har lidt en krank skæbne indtil nu i år, da både udsigterne for renteforskellen mellem dollar og henholdsvis yen og euro er blevet noget indsnævret på grund af de sløje vækstudsigter. Samtidig er behovet for mindsket risiko styrkende for yen og til en vis grad også euro.

Mandag morgen ligger euro i 1,0910 dollar mod 1,0890 dollar fredag.

Dollar koster samtidig 117,35 yen mod 117,80 yen fredag eftermiddag, mens der går 128,00 yen på en euro mandag morgen mod 128,30 yen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk sexlegetøjs-selskab giver den gas i udlandet

Bestseller-stifters pengetanke bugner: Værdipapirer for næsten 1 mia kr

Økonomiministeren er blevet gift og får nyt efternavn

"Sådan nogle som dig plejer jeg at få sat i fængsel"

Tivoli byder ind i street food genren med nyt madmarked

Storlandbrug styrker toppen før børsnotering

Liga-præsident truer FC Barcelona med tomt stadion

Sådan gik Vestas fra børsdarling til aktiekollaps

Gylden forretning: Sælger kartoffelmel for 1,5 mia kr