Markeder Af
Den ellers så positive stemning, der prægede de tidlige handelstimer på de europæiske aktiemarkeder fredag, forsvandt ud på dagen, og så endte det hele atter med fald.

FTSE 100-indekset i London faldt 0,4 pct., mens CAC 40-indekset i Paris faldt 1,5 pct., og DAX-indekset i Frankfurt satte sig 1,2 pct. Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks faldt 1,3 pct.

Den positive start på dagen var foranlediget af, at de store kinesiske aktieindeks - efter massive fald hen over ugen - fredag morgen gik på weekend med pæne stigninger, men usikkerheden omkring vækstudsigterne i verdens næststørste økonomi holder fortsat markedet i et jerngreb.

"Det store billede forbliver skyet - med råvarepriser og hvorvidt den kinesiske regering har tingene under kontrol som de to primære risikofaktorer," siger Guillermo Hernandez Sampere, der er forvalter hos MPPM EK, til Bloomberg News.

Oliepriserne var fortsat et stort tema på markederne, og den mest faldende sektor i Stoxx 600-indekset var da også netop olie- og gassektoren, der samlet dykkede 3,4 pct.

Prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, faldt igen fredag - for femte dag ud af fem mulige i 2016 - og lå fredag eftermiddag i 32,89 dollar.

Bedst gik det for rejsesektoren, hvor særligt mange af flyselskaberne har haft en god periode de seneste måned. For dem er faldende oliepriser også en netto positiv ting, da det giver lavere brændstofpriser.

Fredag steg Easyjet 2,5 pct. til 1710 pence, mens Air France-KLM løftedes 1,4 pct. til 7,69 euro. De to aktier er dermed lettet med henholdsvis 3,4 pct. og 21,9 pct. siden indgangen til december.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sygemeldte skal i job hurtigst muligt

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Filmfestivalen Cph Pix er et overflødighedshorn

"Forlagene havde travlt med at spå mig en tidlig død"

Tysk valg: Det skal du holde øje med søndag

Dansk robotdirektør: Vi ønsker ingen ændringer i Tyskland

Løkke til Konservative: Vi har lagt skænderierne bag os

Den bedste af 72 blindsmagte rødvine

Kapitalfonden EQT: Jysk flykomet kan børsnoteres

6 bud på fremtidens biler i Frankfurt