Markeder Af
De europæiske aktier faldt onsdag på en kombination af geopolitisk frygt - i Mellemøsten og Nordkorea - samt frygt for en vækstopbremsning i Kina, der svækkede sin valuta natten til onsdag.

Det brede Stoxx 600-indeks endte med et fald på 1,3 pct. til omkring 354 med råvareaktier og bilaktier som de mest faldende grupper grundet deres eksponering mod Kina. Tirsdag steg indekset 0,6 pct. efter at have startet året med et fald på 2,5 pct.

"Kina er helt tilbage i fokus på markedet," siger investeringschef i ABN Amro Didier Duret til Bloomberg News og tilføjer:

"Jeg vurderer, at det er en gentagelse af, hvad vi så tilbage i august. Det drejer sig om, hvad langsommere industriaktivitet betyder for resten af verden, og det er det, der gør markedsdeltagerne nervøse."

Gruppen af råvareselskaber i Stoxx 600 faldt 3,3 pct., mens gruppen af biler og biltilbehør satte sig knapt 3 pct.

Rio Tinto faldt knap 5 pct., Glencore satte sig knap 3 pct., mens BHP Billiton faldt knap 5 pct.

Olieselskaberne faldt også, efter at prisen for Brent-olie var under 35 dollar for en tønde for første gang i 11 år. Shell faldt omkring 2 pct. og BP godt 1 pct.

Blandt bilaktierne kunne man notere sig, at Peugeot faldt 5,3 pct. og Daimler omkring 3 pct., mens Fiat Chrysler faldt 5,2 pct.

Blandt andre større nedture var et fald i Dialog Semiconducter, der satte sig næsten 6 pct. Selskabets største kunde er amerikanske Apple, der ifølge Nikkei Asian Review vil reducere produktionen af sin seneste mobiltelefon i første kvartal med 30 pct. Også andre underleverandører faldt.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Iværksættere advarer mod gavmilde investorer

Mens du sov: Væksten i Nordkorea er den højeste i 17 år

Nets-rival solgt for 11 mia til fransk kæmpe

EU angriber briter for nøl i milliard-slagsmål

Nordea: Bankunion har hovedrolle i vores flyttetanker

Uber risikerer milliardregning for kørsel i Danmark

Goldman: Sådan tjener vi penge på folks data

Det skal du vide om aktiemarkedet fredag

Thomas Borgen: Vær forsigtig - risikoen for boligboble er steget