Markeder Af
I tider med øget risiko løber investorerne hen mod den relative sikkerhed, som statsobligationer giver, og det var også tilfældet onsdag - ganske som det i større eller mindre grad har været tilfældet i de tre handelsdage, der har været i 2016, som alle har budt på rentefald.

Onsdag lukkede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med et fald på 1 basispoint til 0,83 pct., hvilket følger et fald på 2 basispoint tirsdag. Mandag faldt renten omkring 5 basispoint.

Den altdominerende farve på aktiemarkederne - både i Asien, Europa og i USA - var rød.

Geopolitikken fik yderligere et tvist, efter at Nordkorea natten til onsdag hævdede at have testsprængt en brintbombe. Men mest bekymrende var nok frygten for vækstafmatning i Kina, der igen er kommet øverst på handlernes dagsorden.

Mens tirsdagen var stort set uden nøgletal, var der mere gang i løjerne onsdag - dog mest fra USA, hvor de vigtigste tal var fra ISM og ADP.

ISM's tillidsindeks for servicesektoren skuffede. Der var ifølge Bloomberg News ventet en stigning til 56,0 i december, efter at det faldt markant til 55,9 i november fra 59,1 i oktober. Indekset faldt til 55,3 i julemåneden.

Inden da leverede ADP-beskæftigelsesindikatoren fra USA en gedigen overraskelse til den positive side. Der blev ifølge den opgørelse skabt 257.000 nye job mod ventet 198.000 i december og 211.000 måneden før.

Torsdag morgen vil handlerne nærlæse referatet fra det seneste møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvor renten som bekendt blev hævet for første gang i godt ni år. Referatet offentliggøres først kl. 20 onsdag aften.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Filmfestivalen Cph Pix er et overflødighedshorn

"Forlagene havde travlt med at spå mig en tidlig død"

Tysk valg: Det skal du holde øje med søndag

Dansk robotdirektør: Vi ønsker ingen ændringer i Tyskland

Løkke til Konservative: Vi har lagt skænderierne bag os

Den bedste af 72 blindsmagte rødvine

Kapitalfonden EQT: Jysk flykomet kan børsnoteres

6 bud på fremtidens biler i Frankfurt