Aktier: Kursfald i vente trods overraskende gode USA-tal
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der er lagt op til kursfald, når det amerikanske aktiemarked åbner kl. 15.30 dansk tid. Indikationer fra futuremarkedet indikerer fald på 1,6-1,9 pct. En overraskende god ADP-jobrapport for december kunne ikke ændre på det billede.

Den negative tendens er dels en afspejling af kursfald på andre aktiemarkeder i både Asien og Europa grundet geopolitisk uro og det faktum, at Kina har svækket sin valuta, hvilket nærer frygten for en vækstopbremsning i en af verdens store og mest betydningsfulde økonomier.

 ADP's beskæftigelsesrapport over det amerikanske jobmarked viste en stigning på 257.000 job i december, hvilket var markant bedre end ventet. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 198.000 efter en stigning på 211.000 måneden inden. November-tallet er revideret fra først oplyst 217.000.

Tirsdag steg det brede S&P 500-indeks 0,2 pct., Dow Jones-indekset steg 0,1 pct., mens Nasdaq faldt 0,2 pct. Mandag dykkede indeksene 1,5-2,1 pct.

I formarkedet ligger aktierne i Apple og indikerer et fald på mere end 2 pct. i kølvandet på tirsdagens fald på 2,5 pct. til 102,71 dollar. Det er frygt for Apples salg af Iphones, der presser selskabets aktier.

I formarkedet presses aktierne i skiferolieproducenten Pioneer Natural Resources efter en melding om, at selskabet planlægger salg af 12 mio. nye aktier med 6,5 pct. rabat. Aktien falder 7,5 pct. i formarkedet.

Mineselskabet Freeport-McMoRan falder 4,6 pct. efter forlydender om, at selskabet er i fare for at få sin kreditvurdering nedjusteret af kreditvurderingsbureauet Moody's.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



To-i-én: Hold fast i afkastet og sæt værdierne i arbejde

Sponsoreret af
State Street Global Advisors

Forsiden lige nu


Nordea-base i København vil skabe under 100 job

Fem negative amerikanske hedgefonde spiller afgørende rolle i Pandora-nedtur

USA: Ford gearer op med ny topchef og Trump hjælper forsvarsaktierne op

Ingeniør sælger livsværk og scorer kæmpegevinst

Regeringen har ny skatterabat på bordet

Merkel åbner for Daimlers krig mod Tesla

Novo-topchef: Vi er i stand til at tage markedsandele

Analyse: Tre iagttagelser om ny ledelse i IC Group

Usikkerhed om Lyngbys Superliga-licens næste sæson: DBU kræver mere kapital