Aktier: Fald med Danske Bank i top og Carlsberg i bund
Foto: Scanpix
Markeder Af
Den tumultariske og volatile start på det nye år fortsætter onsdag middag.

Kun få aktier stiger i onsdagens marked, og i C20 Cap-indekset er det aktier som Danske Bank, DSV, Vestas og Pandora, der går modsat den negative tendens.

Mandag var der generelt massive fald, der tirsdag blev afløst af pæne plusser. Onsdag kan markedsdeltagerne notere sig beskedne fald, hvis man kun kigger på det danske aktiemarked. Ude i Europa er faldene noget større typisk omkring 1 pct.

Onsdag middag ligger det danske eliteindeks 0,4 pct. lavere i indeks 1026,95.

 "Vi har fået en udfordrende start på året, hvor er spændinger mellem Iran og Saudi-Arabien og svage signaler fra Kina, og de temaer kører videre," forklarede aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen til Ritzau Finans tidligere onsdag.

Han mener, det er, som det var mod slutningen af sidste år. I nattens løb er der dog kommet lidt mere geopolitisk uro ind i markederne, efter at Nordkorea ifølge eget udsagn har prøvesprængt en brintbombe.

Otto Friedrichsen vurderer, at Nordkorea har været en geopolitisk usikkerhedsfaktor i en længere periode, og sprængningen kan være med til at forstærke den trussel.

I den tunge ende af C20 Cap-indekset ligger aktierne i Carlsberg, der selskabsspecifikt har fået ørerne i analysemaskinen hos det amerikanske finanshus Bernstein. Bernstein har sænket anbefalingen af aktien til "marketperform" fra"outperform", mens kursmålet er uændret er 655 kr. Carlsberg-aktien ligger 2,1 pct. lavere i 597,50 kr.

Pandora stiger

Pandora, der holder kapitalmarkedsdag torsdag i Thailand, ligger i den anden ende af indekset med en stigning på 0,2 pct. til 855 kr. På kapitalmarkedsdagen vil der være fokus på vækststrategien for de kommende år. Det gælder både evnen til at vokse ved åbning af nye butikker og lancering af nye kollektioner, der dækker bredere end den nuværende forretning vægtet mod charms og armbånd. Hos Nordea og Sydbank ventes især fokus på udsigterne for en ekspansion på de asiatiske markeder.

Helt øverst i indekset ligger Danske Bank, der onsdag fremdrages af Nordea som en god udbyttecase sammen med lillebroderen Sydbank. Det to banker ventes årligt at returnere op mod 10 pct. til aktionærerne i form af udbytter og aktietilbagekøb i de kommende år, skriver Nordea i en kommentar, hvor banken også påpeger, at de nyligt offentliggjorte tal for valutareserven var positive nyheder for bankerne, da de peger mod en renteforhøjelse i Danmark.

Danske Bank stiger 1,7 pct. til 188,30 kr. Sydbank derimod falder 0,6 pct. til 213,20 kr.

Der har også været nyt fra TDC, der skifter direktør i sin erhvervsforretning, som gennem en længere periode har været under pres med faldende omsætning og indtjening. Ud går Jens Munch-Hansen, og ind kommer Marina Lønning, som kommer fra Telenor. TDC-aktien falder 0,9 pct. til 32,88 kr.

Aktionærerne i enzymproducenten Novozymes kan se frem til nyt om sin amerikanske partner Monsanto, der kommer med regnskab. De to selskaber samarbejder om produkter til landbruget i det fællesejede selskab BioAg. Novozymes-aktien falder 2,3 pct. til 326,50 kr.

Udenfor C20 flyver SAS fortsat højt. Aktien stiger onsdag 5,7 pct. til 24,30 kr. Aktierne er steget konstant i år og kostede dagen før nytårsaften 19,90 kr.

SAS letter

Luftfartsbranchen som helhed vinder i øjeblikket på den faldende oliepris, og det er noget, der kan give yderligere skub under SAS-aktien, som er lagt godt fra land i det nye år.

Det drejer sig blandt andet om Air France-KLM, Lufthansa og SAS. Blandt disse foretrækker vi SAS, der har det mindst konkurrenceprægede rutenetværk blandt de tre, vurderede senioraktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea tirsdag.

Slutresultatet på dagens handel er dog afhængig af en mindre stime af amerikanske nøgletal, der kommer i eftermiddagens løb. Der er blandt andet både ISM-indeks for den amerikanske servicesektor og ADP-jobrapporten, der er forløberen for den officielle arbejdsmarkedsrapport. Men indtil da peger futures på amerikanske aktier på en åbningen i det højrøde feltet med fald i futurespriserne på 1,3-1,6 pct.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
A.P. Møller - Mærsk A 2,02 +165,00 8330,00
A.P. Møller - Mærsk B 1,70 +145,00 8655,00
Vestas Wind Systems 0,96 +4,40 462,00
Jyske Bank 0,81 +2,20 273,40
TDC 0,40 +0,14 34,84
Danske Bank 0,28 +0,50 181,30
GN Store Nord 0,24 +0,30 126,10
Nordea Bank 0,17 +0,10 59,35
DSV 0,07 +0,20 290,80
Novozymes B -0,36 -1,20 330,80
Carlsberg B -0,38 -2,50 656,00
Coloplast B -0,38 -2,00 521,00
Chr. Hansen Holding -0,40 -1,70 419,40
FLSmidth & Co -0,41 -1,10 268,60
Pandora A/S -0,57 -5,00 865,00
ISS -0,70 -1,80 257,00
Novo Nordisk B -0,89 -3,40 377,80
William Demant Holding -0,95 -1,30 135,50
Genmab -1,41 -17,00 1193,00
H. Lundbeck -1,97 -5,40 269,20

Seneste Penge