Valuta: Risikoaversionen daler og trækker yen ned
Foto: Colourbox
Markeder Af
Yen svækkes tirsdag morgen, hvor investorerne igen tør bevæge sig en smule uden for de sikre havne efter mandagens kinesiske aktienedtur.

Yen, der traditionelt agerer sikker havn for investorerne, ramte mandag det stærkeste niveau i 11 uger som følge af usikkerheden på markederne, men siver tirsdag morgen i takt med, at usikkerheden tager af.

"I øjeblikket ser det ud til, at risikoaversionen daler. Valutamarkederne bevæger sig på baggrund af ændringer i risikovilligheden - det er helt sikkert den væsentligste drivkraft. Der er en masse potentielle katalysatorer, men Kinas aktiemarked er en af dem," siger Junya Tanase, ledende valutastrateg hos JPMorgan i Tokyo, til Bloomberg News.

Den kinesiske centralbank, People's Bank of China, har tilført markederne 130 mia. yuan, godt 20 mia. dollar, efter mandagens aktiefald, der førte til et handelsstop på de kinesiske børser efter et fald i de toneangivende indeks på knap 7 pct. Mandagens nedtur ramte også den kinesiske valuta, yuan, der endte dagen i det svageste niveau i fem år, men som tirsdag styrkes godt 0,2 pct.

"Myndighederne vil forsøge at berolige markedets forventninger til en hurtig svækkelse af yuan. Kina ønsker ikke en gentagelse af markedsfrygten og bekymringerne under sommerens nedtur og efter devalueringen af yuan 11. august," siger Zhou Hao, økonom hos Commerzbank i Singapore, ifølge Bloomberg News.

Yen svækkes godt 0,4 pct. over for euro til et niveau på 129,37 yen per euro. Ved dansk børslukketid mandag kostede euro 128,87 yen.

Møntfoden i den opgående sols land svækkes ligeledes knap 0,1 pct. over for den amerikanske dollar til et niveau på 119,45 yen per dollar mod 119,30 yen per dollar mandag eftermiddag dansk tid.

Euro styrkes godt 0,2 pct. over for dollar og handler i et niveau på 1,0822 dollar per euro mod 1,0802 ved dansk børslukketid mandag.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Hackerangreb spreder sig hos danske virksomheder: "Vores systemer er nede"

Se listen: Så mange penge skal du tjene for at have råd til et hus

Conferize-aktie styrtdykker - falder med 25 procent

Presset Maersk Line-chef: Vi kan i øjeblikket ikke tage nye ordrer ind

Investorerne kaster sig over Omnicar - overtegning på 193 procent

Skeptisk privatinvestor: Conferize-aktionærer lever i drømmeland

Carlsberg i stor Roskilde-satsning: "Vi skruer voldsomt op i år"

Forsvarets Efterretningstjeneste går ind i kampen mod Mærsk-hackere

Per Hansen: Derfor fortsætter aktiefaldene