Søg
Bliv kunde

Markeder Af
Det blev rentefald, der prægede den første handelsdag på det danske rentemarked i det nye år.

Skuffende kinesiske PMI-tal for fremstillingssektoren og intensiverede spændinger mellem Iran og Saudi-Arabien resulterede mandag i, at investorerne søgte væk fra de risikobetonede aktier og over i mere sikre papirer i form af statsobligationer, hvilket medførte rentefald over det meste af Europa.

Herhjemme endte den toneangivende tiårige danske statsobligation dagen med en rente på 0,87 pct., hvilket var et fald på 4 basispoint i forhold til slutniveauet onsdag før nytår, hvor renten endte på 0,91 pct.

Ude i Europa sås samme billede, hvor samtlige af de europæiske renter faldt med undtagelse af de græske og de portugisiske.

På den hjemlige nøgletalsfront var der mandag tal for det sæsonkorrigerede indeks Dansk PMI. Det viste et fald i december til 56,6 fra 61,5 måneden før. Trods faldet ligger indekset for 16. måned i træk over 50, som indikerer positiv vækst i industriaktiviteten.

Faldet i december tilskrives mærkbare fald i underindeksene beskæftigelse og nye ordre.

"Underindekset for beskæftigelse faldt således fra 61,9 til 53,9, mens nye ordrer faldt fra 70,8 til 56,5, hvilket signalerer aftagende vækst. Underindekset for produktion var næsten uændret med et mindre fald på 0,2 procentpoint, hvilket indikerer en pæn fortsat vækst i den danske industriproduktion," fremgår det af Dansk PMI, der udarbejdes af Dansk Indkøbs- og Logistik Forum i samarbejde med Kairos Commodities.

Dansk PMI havde et toppunkt i 2015 i september i 69,0.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
William Demant Holding 0,22 +0,30 138,50
ISS -0,22 -0,60 273,90
Genmab -0,26 -3,00 1143,00
Novozymes B -0,34 -1,00 293,00
Pandora -0,56 -4,50 800,00
GN Store Nord -0,59 -0,90 150,70
Chr. Hansen Holding -0,60 -2,40 394,70
Nordea Bank -0,82 -0,55 66,20
Jyske Bank -0,92 -2,90 311,50
DSV -0,93 -3,10 329,70
Coloplast B -0,96 -5,00 514,50
TDC -0,97 -0,39 39,80
Danske Bank -0,98 -1,90 191,80
FLSmidth & Co -1,00 -2,60 256,50
Carlsberg B -1,02 -6,50 632,00
Vestas Wind Systems -1,16 -6,50 551,50
Novo Nordisk B -2,37 -7,20 296,80
A.P. Møller - Mærsk B -3,52 -360,00 9880,00
A.P. Møller - Mærsk A -3,78 -370,00 9420,00
H. Lundbeck -15,31 -41,60 230,10

Seneste Penge