Råvarer: Krise mellem Saudi-Arabien og Iran sender oliepris op
Foto: Colourbox
Markeder Af
Olieprisen stiger for anden handelsdag i træk, efter at Saudi-Arabien og Iran har afbrudt landenes diplomatiske forbindelser oven på angrebet mod den saudiske ambassade i Teheran.

Det skriver Bloomberg News.

Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, har advaret om, at det vil få konsekvenser, at Saudi-Arabien har henrettet en shiitisk leder. Samtidig er den saudiske ambassade i Irans hovedstad, Teheran, delvist blev sat i brand af iranske demonstranter lørdag, og Saudi-Arabien søndag har forlangt, at Irans diplomater forlader Saudi-Arabien.

"Det vil måske blive opfattet som første skridt i en trinvis optrapning i en længerevarende eskalering af problemerne mellem kerne-olieproducenterne Saudi-Arabien og Iran. Det vil formodentlig føre til spekulation i, at prisen vil falde, og desuden at risikoen vil blive regnet ind i prisen. Der er dog ingen umiddelbar trussel mod produktionen," siger Ric Spooner, chefanalytiker hos CMC Markets i Sydney, til Bloomberg News.

Mellemøsten stod for 30 pct. af verdens olieproduktion i 2014, viser tal fra amerikanske Energy Information Administration (EIA). Saudi-Arabien og Iran er henholdsvis den største og fjerdestørste producent af olie blandt Opec-landene.

En tønde af den europæiske referenceolie Brent koster mandag morgen 38,18 dollar mod 36,68 dollar onsdag eftermiddag. Brent blev også handlet nytårsaftensdag, hvor prisen steg til op imod 37,95 dollar.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig til 37,83 dollar mod 36,73 dollar ved 17-tiden onsdag. Også WTI blev handlet torsdag, hvor prisen steg til op imod 37,79 dollar.

Også på guldmarkedet har investorerne fokus rettet mod den diplomatiske krise mellem Saudi-Arabien og Iran på årets første handelsdag, skriver Bloomberg News. Her søger investorerne nemlig over i den mere sikre havn, som guld traditionelt anses for at være i tider med politisk uro.

"Hvis man ser over hele linjen, er der en lille smule geopolitisk risiko, som er kommet tilbage ind i markedet," siger Jonathan Barrat, chefinvestor i Ayers Alliance Securities i Sydney, til Bloomberg News.

En troy ounce guld koster mandag morgen 1068 dollar mod 1061 dollar tirsdag eftermiddag.

Blandt industrimetallerne er markedet i højere grad præget af tal for den kinesiske fremstillingssektor, der skuffede i december efter to måneder med stigninger. PMI-indikatoren for Kinas fremstillingssektor faldt til 48,2 i december fra 48,6 i november. Og det var mindre end økonomer ifølge estimater indsamlet af Bloomberg havde ventet. Deres forventning var en stigning til 48,9.

Mandag morgen koster et ton kobber 4689 dollar mod 4737 dollar onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Merete Riisagers gennemsnit var ikke nok til drømmestudiet

10 tips til at undgå kreditkortsvindel på ferien

Danskerne vælger større belåning af nye sommerhuse

Ekspert: Omstridt reform kan koste Polen stemmeret i EU

Michelin-kokkepar i evig jagt efter det bedste: "Til tider kunne jeg godt ønske vi kunne give slip"

Når designere tegner familiebiler

Huskøberne frygter for den klamme klimakælder

Fido kan tjene lønnen for dig

USA: Efter rekord dykker aktier