Aktier: Chr. Hansen stjal overskrifterne
Adm. direktør i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen Cees de Jong fik kursstigninger til gengæld for et tilfredsstillende halvårsregnskab.
Foto: Scanpix
Markeder Af
Ingredienskoncernen Chr. Hansen fyldte det meste af billedet i onsdagens aktiehandel, hvor de fleste af C20 Cap-selskaberne tog revanche efter en skidt start på ugen.

Eliteindekset lukkede i 755,19, hvilket var en stigning på 1,1 pct. fra åbningen. 17 ud af de 20 selskaber C20 Cap-indeks sluttede i plus.

Ingen selskaber kunne dog følge med Chr. Hansen, som fra morgenstunden fremlagde regnskab for andet kvartal af selskabets forskudte regnskabsår. Det landede en smule under forventningerne på både omsætning og bundlinje, men investorerne havde frygtet, at væksten ville udeblive, så derfor blev regnskabet modtaget positivt.

"Der drages et kæmpe lettelsens suk. Der var frygt for et skuffende kvartal efter et skuffende første kvartal. Chr. Hansen er en dyrt prissat aktie, så derfor er der ikke plads til skuffelser, og det, man reelt frygtede, var, at væksten ville udeblive. Det var så ikke tilfældet, og det sender aktien ret kraftigt op," siger Jesper Bamberger, aktierådgiver i Nordea, til Ritzau Finans.

Chr. Hansen steg 7,9 pct. til 231,3 kr.

Jesper Bamberger venter ikke, at der vil ske de store estimatændringer fra analytikernes side efterfølgende, og ser derudover ikke det store kurspotentiale oven på onsdagens markante stigning.

Novo Nordisk tog revanche

Novo Nordisk havde ligeledes en god dag på det danske aktiemarked oven på en periode, hvor selskabets aktie har dykket, efter at Novo Nordisk-aktien toppede i 261,5 kr. 25. februar.

"Min vurdering er, at Novo-aktien siden toppen i februar er faldet tilbage af frygt for et kvartalsregnskab, som ikke vil imponere. Men nu er aktien faldet 10 pct., så nu er der nok nogen, som har fået mod på at samle aktien op oven på det tilbagefald," siger Jesper Bamberger.

Samtidig hævede Swedbank kursmålet på Novo Nordisk-aktien til 255 kr. fra 240 kr. Swedbank ser en forbedret konkurrencesituation og samtidig er en række lovende lægemiddelkandidater kommet et skridt nærmere markedet.

Novo Nordisk steg 1,6 pct. til 238,3 kr.

Vestas havde ligeledes en god dag på aktiemarked. Brancheforeningen GWEC, Global Wind Energy Council, meddelte onsdag, at man venter en voldsom vækst i markedet i 2014.

Organisationen vurderer, at det globale vindmøllemarked vil vokse til 47,3 GW i 2014 fra 35,3 GW i 2013. Væksten ses fortsætte ind til 2015, hvor GWEC venter, at markedet vil være på 51,0 GW.

Vestas-aktien steg 3,6 pct. til 232,6 kr.
I bunden af det danske indeks sluttede Nordea, men der var tale om et beskedent kursfald på 0,3 pct. 76,75 kr.

Nedjustering fra Glunz og Jensen

Uden for C20 Cap-indekset havde selskabet Glunz & Jensen en skidt dag. Selskabet, der leverer udstyr til den grafiske industri, nedjusterede onsdag forventningerne til regnskabsåret, der løber fra juni til maj.

Tidligere havde selskabet en forventning om en omsætning på 340-370 mio. kr. og et driftsresultat, EBITDA, på 45-50 mio. kr. i indeværende regnskabsår, men nu lyder 2013/14-prognosen på 320-340 mio. kr. i omsætning og 30-35 mio. kr. i EBITDA-resultat.

Glunz & Jensen faldt 3,1 pct. til 62,5 kr.

Østasiatiske Kompagni, bedre kendt som ØK lukkede, derimod i positivt terræn, efter at selskabet onsdag meddelte, at man helt som ventet vil udlodde et ekstra ordinært udbytte til sine aktionærerne som følge af salget af selskabets aktiviteter i Venezuela-selskabet Plumrose.

ØK vil udlodde 16. kr. per aktie. svarende til 200 mio. kr., og udbyttet fragår aktien torsdag, men bliver udbetalt tirsdag i næste uge.

ØK-aktien steg onsdag 4,5 pct. til 93,5 kr.

Onsdag vigtigste begivenhed for finansmarkederne kom efter dansk børslukketid i form af referatet fra det seneste møde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, FOMC, der blev offentliggjort kl. 20 dansk tid.

Referatet er imødeset, fordi mødet var det første med den nye centralbankchef Janet Yellen som styrmand.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Genmab 5,68 +65,00 1210,00
Novo Nordisk B 2,89 +10,70 381,20
H. Lundbeck 2,81 +7,50 274,60
Pandora A/S 1,87 +16,00 870,00
ISS 1,09 +2,80 258,80
Coloplast B 1,06 +5,50 523,00
Vestas Wind Systems 0,99 +4,50 457,60
DSV 0,90 +2,60 290,60
William Demant Holding 0,89 +1,20 136,80
FLSmidth & Co 0,78 +2,10 269,70
Jyske Bank 0,67 +1,80 271,20
Danske Bank 0,50 +0,90 180,80
Novozymes B 0,39 +1,30 332,00
Chr. Hansen Holding 0,38 +1,60 421,10
Carlsberg B 0,38 +2,50 658,50
GN Store Nord 0,32 +0,40 125,80
A.P. Møller - Mærsk B 0,12 +10,00 8510,00
A.P. Møller - Mærsk A 0,06 +5,00 8165,00
Nordea Bank -0,17 -0,10 59,25
TDC -0,72 -0,25 34,70

Seneste Penge